Hælspore (fascitis plantaris)


Hvad er en hælspore?
Hælspore er en tilstand af irritation på fodens store senespejl, der udspringer fra hælen og breder sig vifteformet ud under fodbuen og frem mod tæernes grundled.

Årsagen til hælspore?
Svangsenen er en del af det elastiske system, der absorberer stød, når vi træder ned på foden. Jo hurtigere vi bevæger os, desto større stød skal dette system kunne modtage. Derved kan man være uheldig at overbelaste, hvilket kan resultere i en irritationstilstand, som forårsager ømhed eller smerte. Nye belastninger kan resultere i flere små overrivninger af senens små spiralformede proteintråde og dermed fastholde den inflammatoriske proces. Senevæv er en af de vævstyper i kroppen, der bruger længst tid på at hele op. Derfor giver det altid langvarige problemer med skader, der er opstået på sener og ledbånd. Når skaden så oven i købet sidder under foden, hvor man ikke kan undgå at påføre belastningskræfter på svangsenen, når vi går. Så får helingsprocessen både vanskelige vilkår og lange forløb. Selve årsagen til problemet kendes ikke med sikkerhed, og min erfaring i klinikken er, at det hyppigst er den midaldrende patient, der er glad for gåture - ikke den helt motionssvage eller den meget aktive, der får genen.

Hælspore


Hvorledes stiller man diagnosen: hælspore?

Smerter lokaliseret til undersiden og ydersiden af hælen.
Smerter provokeret ved belastning, ved gang på hårdt underlag og efter lang tids gang.
Udtalte smerter om morgenen (som en af mine patienter beskrev det:"at danse krigsdans").
Smerterne kan være så kraftige, at de forhindrer eller reducerer lyst til almindelig gang.

Konservative behandlingsforslag
Traditionelt har behandlingstilbudene været ret begrænsede – aflastning og antiinflammatorisk medicin er den mest almindelige behandling – så det kan tage år, før symptomerne forsvinder.
Blokader bruges ofte, men er ikke altid en mirakelkur.
At nedkøle området med is hver aften for at dæmpe inflammationen og stimulere blodcirkulationen lokalt kan have nogen effekt.
Aflastning med et blødt hæleindlæg, eller et indlæg hvor der er lavet et hul lige under hælen, således at man undgår at træde direkte ned på den. 
Få undersøgt om din fods afvikling under løb er neutral, eller om du har brug for en sko, der stabiliserer foden.

Laserklinikkens behandling.
Lavenergi laserbehandling er relativt nyt for de fleste, men korrekt foretaget er det en god og effektiv behandling. Mine erfaringer gennem 13 år viser, at mere end 95% af de hælsporer, vi har behandlet, bliver symptomfrie.
Desværre er det en noget længerevarende behandling. Der behandles 12-14 gange 2 gange pr. uge med laser. Foruden laserbehandlingen er der instruktion i udstrækningsøvelser, og der vil desuden være forslag om et kosttilskudsprogram, der øger helingen. Som oftest vil dette kosttilskud forbedre patientens almene befindende.
Indenfor det første år kan der blive tale om 1-3 behandlinger som efterbehandling . Jeg har uden held forsøgt at reducere antallet af behandlinger, når patientkravet er smertefrihed. Men der pågår stadig udvikling i behandlingen, og klinikken har atter udviklet nye apparater, som i juli 2005 er taget i brug. Dette muliggør at behandlingen kan afkortes.


*
 
 
Printversion
forex university search